Opgradering af børneværelse

Opgradering af børneværelse

Jeg havde længe gået med tankerne om, at der skulle ske noget nyt på Louies værelse.

Jeg ved ikke helt, hvor længe Henrik havde haft de tanker – Nok ikke lige så længe som mig, men han var heldigvis relativ nem at lokke med på idéen.

Louie fylder snart 6 år og skal starte i skole til sommer. Jeg synes derfor, hans værelse skulle opgraderes til et “stor-dreng-men-ikke-for-stor-dreng-(for-det-kan-din-mor-ikke-klare)-der-snart-skal-starte-i-skole” værelse.

Farve på væggene!

Der skulle lidt farve på væggene, der før bare var hvide.

Jeg er helt tosset med grøn og gik med idéen om at male 2 vægge i en dyb mørkegrøn farve.

Jeg håbede, Louie ville være med på idéen og han skulle heldigvis ikke give det mange overvejelser. For grøn er farven på Lloyds dragt – Louies favorit ninja fra Ninjago.

Oh yes, indretning og Ninjago er nu en ting – Husk lige hvor du først hørte om det.

Farven blev Quiet Clearing fra Dyrup – Skide flot!

Men den er nu alligevel en anelse mere petroliumsfarvet, end jeg havde håbet på og regnet med. Og jeg havde naturligvis malet begge vægge, inden jeg lige fik luret lidt på det. Jeg er ikke den store “farveprøve” type, men måske jeg skulle overveje det?

Men Louie er svært begejstret og det er jo hans værelse og hans vægge.

Desuden tror jeg virkelig, Henrik ville skilles, hvis jeg lige fyrede følgende af: “Jeg havde måske håbet den var mere støvet i det – Må jeg lige fise ud og bruge 1000 kr. på noget nyt maling og så bare lade som om, vi aldrig købte den første”?

Oh well, væggene blev færdige, Louie var glad, alt var fint!

Hvad f….. gør vi med alt hans Lego?

Den dreng har simpelthen så meget Lego, at man skulle tro han var sponsoreret af Lego.

Det er dog (desværre) ikke tilfældet – Han er blot søn af en far, der har en kæmpe passion for Lego og slet ikke kan styre sig i nærheden af de klodser.

Er der tilbud, skal det i kurven. Er der nye varer, skal det i kurven. Er der normal pris, skal det i kurven. Er der gamle varer, skal det i kurven – You get the point.

Vi har talt en del om det herhjemme og kommet frem til, at jeg ikke gider høre på hans brok, når jeg kommer hjem med nye planter – Vi har hver især vores fetich herhjemme. Jeg er dog sikker på, Louie vil vælge Henriks side til hver en tid, da hans interesse for planter ikke er helt på højde med interessen for Lego. Men, måske jeg får ham på min side en dag.

Løsningen til Lego kreationerne:

Vi valgte at købe et reolsystem fra Ikea.

Det skulle fylde hele den ene væg og halvdelen af væggen ved siden af – Så skulle der vel kunne blive plads til et par Lego kreationer, samt alt det andet legetøj, bøger og hans tøj.

Da vi endelig havde fået alle delene (for vi kender jo alle Ikea, der så har 99 hjørnehylder på lager, men ingen hjørnestolper til at holde hylderne) var det super nemt at samle systemet – Dog er det en rigtig god idé at have en makker med, da det ellers kan blive en tricky affære.

Hurra! Reolen var oppe!

Men nu startede den rigtige udfordring – Få styr på diverse Lego kreationer, der lå splittet til atomer über alles.

Shit, der er meget Lego!

Okay, nu skriver jeg noget, der måske får dig til at løbe skrigende bort og aldrig besøge bloggen igen:

Vi endte med at samle næsten hele lortet – Helt fra bunden!

Mange af kreationerne manglede lidt klodser hist og her – Dem skilte vi helt ad og startede forfra på dem.

Alle klodser blev sorteret i kasser og farvekoordineret. Der blev sat et ekstra bord ind i stuen og så gik vi ellers i gang.

Jeg er åbenbart også typen, der tager billeder af sorteret Lego – Den er helt gal på 1. sal

Det tog os en uge! Eeeeeennnn uuuuuuugggggeeeee!

Med fuldstændig smadrede fingre og diverse mareridt om klodser hver nat, kom vi endelig i mål – Eller, der besluttede vi os for at være kommet i mål og kyle resten af klodserne i kasserne.

Eller næsten.. For jeg skulle lige rense alle kreationerne og klodserne med en tandbørste, så de ikke var støvede.

Ja ja, jeg skal nok få noget hjælp for, hvad end jeg fejler – Ama´r!

“Bla bla bla, legetøj, bla bla bla!”

Lego kreationer, andet legetøj, bøger og tøj flyttede ind i og på reolen.

Jeg har prøvet at skabe en smule struktur i skabene, ved at bruge kasser til legetøjet – Hvor længe det holder, må vi se.

Men jeg forklarede Louie, at det er meget nemmere at finde sit legetøj, hvis der er orden i sagerne.

Her er nok, hvad Louie har hørt: “Bla bla bla, legetøj, bla bla bla bla”!

Men håbet er lysegrønt!

Når nu der lige var malet, synes jeg ærlig talt, det ville være træls at bore huller i væggene, når alle hans billeder skulle op igen.

Derfor er alle billeder hængt op med klæbesøm fra Tesa og de hænger der endnu. Rensdyret, Svend, fik dog en enkelt tegnestift.

Hvordan det bliver, hvis de en dag skal ned igen, må tiden vise – Den tid, den sorg!

Louie er sindssygt glad for opgraderingen af hans værelse!

Og alle timerne, vi brugte på at samle Lego, var det hele værd – For der bliver godt nok gået til den med det Lego.

Det blev skide godt, hvis vi selv skal sige det.

Måske du kan bruge indlægget til inspiration eller bare tænke: “Hold kæft, hvor er jeg glad for, jeg ikke er typen, der samler Lego i en uge og derefter renser det med en tandbørste”.

Lige meget hvad, bliver jeg glad i låget, når du læser med.

P.s. Ja ja, det bliver mega støvet med sådan et reolsystem. Men er heldigvis den lykkelige indehaver af en støvsuger (og tandbørste), så det klarer vi fint.

Et lille tip:

Tag en nylonstrømpe og sæt ud over røret på støvsugeren – Så kan der støvsuges Lego kreationer, uden risiko for at ende med Legomænd i støvsugerposen.

You´re welcome!


Nissehus til diva-agtige nisser

Nissehus til diva-agtige nisser

“Ja ja, træk et nummer i rækken af krea-bloggere”, tænker du sikkert!

Og ja, der er sgu mange om buddet til “Krea-Blogger of the year-prisen”, men nu smider jeg altså lige et lod i den pulje. Jeg har så ingen anelse om, om der rent faktisk findes sådan en pris – Smider du lige et link, hvis du har noget info? Så er du sød.

Har du nisser derhjemme, der mangler et godt sted at bo?

Louie har hele to af slagsen.

Én nisse, der har boet her i flere år og en ny, der kom til i år – Jeg håber virkelig de to nisser kan sammen, men ellers må én af dem sgu sove i varmestuen.

Vi har, som skrevet, haft besøg af nissen hvert år. Og for hvert år, der er gået, er han blevet mere og mere krævende, hvad angår bolig.

Det første år, var han helt tilfreds med en enkelt dør, der ikke engang sad fast på væggen. Den var bare stillet op af væggen på gulvet og alt var fint.

Året efter skulle den lille nisse så åbenbart have lidt mere plads og tingeltangel. Døren skulle naturligvis klistres fast på væggen og der skulle pludselig være en lille postkasse, en kost og dørmåtte. Som om den nisse overhovedet havde tænkt sig at feje eller tørre fødderne af, inden den gik rundt i huset. Hhrrmmph!

Fra tiden, hvor alt var så enkelt

Sidste år, gik det så fuldstændig op i hat og briller for den lille krævende og diva-agtige nisse.

Nu skulle der pludselig være et rigtigt hus og ikke bare en snoldet dør, der var klistret fast med elefantsnot – Det passede åbenbart ikke den lille herre længere.

En lille kasse flyttede ind. Komplet med falsk sne, juletræer, kælk, lygte, lyskæde, stige, træsko og risengrød. Skide fedt, med kunstigt sne overalt – Og den havde naturligvis, stadig ikke tænkt sig at svinge den lille kost.

Nu kunne den krævende nisse vist ikke bede om mere.

“Au contraire, my love”, sagde nissen og grinede helt ned i den tykke mave.

Da der kom endnu en nisse i huset, havde jeg nu to diva-agtige nisser, der på ingen måde kunne leve med falsk sne og en lyskæde, der sad fast med tape – Næh nej, nu skulle der søreme lidt stil over det.

Og hvad i alverden bildte jeg mig ind at tro, at en lille papæske kunne være rigelig fin til et par nisser?

Dumme dumme papæske med falsk sne og lyskæde, der er tapet fast

Nu skulle alt sættes ind. De nisser skulle ned med nakken, én gang for alle. De skulle simpelthen få sig det hyggeligste lille hus, med alt hvad nisse-hjertet begærer og aldrig bede om andet end pebernødder og risengrød.

Der blev investeret i et sæt med 3 bogkasser formet som huse.

Først ville jeg bare have lavet det ene, men så lo jeg lidt af mig selv, da jeg kom i tanke om, hvilke nisser, der havde slået sig ned på matriklen.

Jeg valgte derfor at bruge to af husene og gemme det tredje, hvis nu nisserne pludselig inviterer en fætter på besøg næste år – Mig skal de ikke løbe om hjørner med.

De diva-agtige nisser kan naturligvis ikke rende rundt på et hårdt trægulv og derfor måtte der indkøbes håndlavet filt til gulvene i husene – Ikke noget billigt basis filt, næh nej, de små nisse-fusser skal søreme ikke fryse.

Der røg også håndlavet filt i kurven, så taget på det store hus kunne få lidt sne. Så slipper jeg også for at samle falsk sne op fra gulvet konstant – Så faktisk er det måske mig, der har vundet her?

Game on, diva-agtige nisser

Nu skulle det jo ikke bare være en hurtig løsning med de tage. Og samtidig måtte det jo gerne have lidt stil og ligne et smukt træhus i Aspen.

Derfor måtte jeg  naturligvis sørge for at få taget på varmestuen, til at ligne et tag i ægte træ, så de små nisser kan sende postkort til gutterne og blære sig med deres træhybel.

Efter at have overvejet en tur i skoven, hvor jeg ville have fundet det smukkeste træ, fældet det og skåret bittesmå bjælker af det, valgte jeg dog at finde nogle ispinde, der kunne klare jobbet.

De fik så lige en omgang brun vandmaling, så looket blev fuldført. Tænk hvis nisserne var kommet hjem og havde set, at bjælkerne var ubehandlede – Det havde deres forsikring sikkert ikke accepteret.

Der klargøres mørkbejdsede bjælker

Tadaa! Mørkbejdsede bjælker

Nu havde jeg både håndlavet filt og mørkbejdsede bjælker til tagene og bunden af husene.

Limpistolen kom frem fra skuffen sammen med en ordentlig røvfuld limstifter – Tingene skulle bare sidde fast!

Nu havde jeg sørget for varme nisse-fusser og ordentligt håndværkerarbejde på tagene.

Nu skulle der indrettes.

Alt det habbengut, de kære nisser havde skrabet sammen, skulle naturligvis limes fast i og på husene og selvfølgelig nøje indrettes og tænkes igennem.

Intet måtte overlades til tilfældighederne – Fordi diva-agtige nisser skal man absolut ikke spøge med!

Nu var den håndlavede filt limet fast, de mørkbejdsede tagbjælker fuldendte “Aspen skihytte” looket, tøjsnoren hang lige og viste lidt diskret en trusse, juletræerne stod på milimetermål ved siden af hinanden, plakaterne hang smukt og fremviste en artig-liste og dagens ret, julesokken hang på den der “hey, her smed jeg lige helt tilfældigt en julesok, men alligevel ser det bare så godt ud” agtige måde og navneskiltet var i vater.

Diva-agtig nisse crib

Diva-agtig nisse crib

Varmestuen – Intet mindre kan vel gøre det

Den diskrete trusse

Dagens ret i varmestuen

Vi er på artig-listen!! WIN!

Decor i diva-agtig nisse crib

Husene var perfekte og klar til den store test.

I ly af mørket blev husene sat ind på Louies værelse til nisserne, der havde ventet i spænding.

Efter en urolig nat, hvor jeg næsten ikke kunne sove af bare spænding – (Who am I kidding? Det var angst for at blive afvist af diva-agtige nisser) vågnede jeg til et hyl inde fra Louies værelse.

Var det et vredes hyl? Et glædes hyl? Jeg vidste det ikke og lå bare under dynen og ventede på dommen.

Jeg kunne høre Louies skridt nærme sig døren til vores soveværelse, jeg kunne se dørhåndtaget bevæge sig og høre døren knirke stille – Aarghh, jeg kunne næsten ikke være i mig selv mere.

Ind kom mit barn – Mit barn, der kunne afgøre min skæbne som “diva-agtige-nisser-nissehus-bygger”.

Der var absolut intet at tage fejl af – Jeg havde sejret!

Mit barn var lykkelig, diva-agtige nisser var tilfredse og jeg kunne endelig holde op med at knuge dynen i mine hænder, der snart havde mistet alt blodet i dem.

Nu ånder alt fred og ro i vores lille hjem og jeg tænker, at diva-agtige nisser er tilfredse med deres nye residens – I hvert fald, indtil næste år.

Glædelig jul til jer alle og jeres eventuelle diva-agtige nisser.

P.s. Hvis ikke du har regnet den ud allerede, er det egentlig mig, der er en diva-agtig nisse – Louie var fint tilfreds med døren, der stod op af fodpanelet. Så jeg er desværre bare den slags mor, der åbenbart skal prøve at overgå mig selv hvert år og give stakkels nisser skylden for mit vanvid.

For det er sgu da vanvittigt, men jeg synes egentlig også det er ret hyggeligt.

Dét som så nok er det mest vanvittige er, at jeg bliver skide jaloux på de skide nisser, der får æren for det arbejde jeg har lavet – Bare rolig, jeg skal nok prøve at skaffe noget hjælp inden næste jul.