I´m back, baby!

Så for søren! Det er jo evigheder siden, jeg sidst har postet et indlæg.

Det er skam ikke fordi, jeg ikke har oplevet noget, været gal i skralden over noget, følt mig krænket (det skal vi jo blive et par gange om ugen, ik´?), grinet min røv i laser eller andet – Jeg har simpelthen bare haft for meget om ørerne, synes jeg.

“Men hvor svært kan det være at skrive et blogindlæg, Rikke”?

Det kan faktisk være ret svært, synes jeg – Især, når man som jeg, kan have en smule problemer, med at begrænse længden af sine indlæg og mængden af bogstaver.

Jeg har tit tænkt tanken, at jeg jo “bare” kunne skrive et par korte indlæg hist og her. Men hver gang jeg prøver det, ender det altid ud i en hulens masse sætninger og nye tanker. Og jeg vil jo så gerne, have det hele med, ved du.

Det er der jo egentlig intet i vejen med. Men problemet bliver så, at jeg ikke synes, jeg har tid alligevel, når et lille indlæg, pludselig skal fungere som en hel roman.

Måske skulle jeg få lidt professionel hjælp – Der må være psykologer, der specialiserer sig indenfor bloggere, med en svaghed for laaaaaaange indlæg.

Skriv til mig!

Ostemad og kaffe

Det er selvfølgelig super fedt, at min hjerne bobler over, når jeg sætter mig ved computeren – Det sætter jeg pris på.

Men engang imellem, gad jeg godt have en hjerne, der bare gerne vil have en ostemad og en kop kaffe.

En hjerne, der bare kunne slappe helt af, uden at tage alle tanker ind og overanalysere hver en tanke.

Det kan være så anstrengende at begynde på et projekt, analyse projektet, være tilfreds med projektet, få ny idé til projektet, ikke være tilfreds med projektet længere, analyse nyt projekt, være tilfreds med nyt projekt, få ny idé til nyt projekt, ikke være tilfreds med nyt projekt længere, analysere nyt nyt projekt.. Oh well, you get the point!

Hvis jeg måske bare kunne kombinere de to slags hjerner – Det må min fremtidige psykolog kunne hjælpe med. #fingerscrossed

“Jeg har bare haft sååååååå travlt”

Det er egentlig en sætning, jeg både hader og respekterer.

For det lyder som om, man er det vigtigste menneske i verden, men samtidig ved jeg bare, hvor rigtigt det kan være.

18. april – Lukker øjnene – Puuffff! 31. august!

Louie er startet i skole, min svigermor blev alvorligt syg, min mor og hendes mand flyttede til Danmark, min bedste veninde skulle giftes og der skulle planlægges polterabend, de sidste ting efter min fars død, skulle klares, 3 ugers ferie skulle nydes, fødselsdage skulle fejres – Og jeg kunne blive ved!

Tiden er seriøst bare fløjet afsted! #kliché #mensandt

“Men er du så tilbage på pinden nu”?

Oh yes! Nu slipper du ikke for mig mere!

Hjernen er fyldt med idéer (og en enkelt ostemad) og jeg har en masse indlæg, der skal skrives – Og jeg glæder mig helt vildt!

Det bliver fantastisk og du kan, som altid, se frem til masser af bandeord, kærlighed til flødeboller og lunken kaffe, en lille bitte smule seriøsitet og en hulens masse gak og løjer!

Lunken kaffe, skal der til!

Ses vi på bloggen? Det håber jeg virkelig vi gør!

P.s. Se lige mig, der lige har udgivet et lille hygge-indlæg. #dererhåbformig

Skriv et svar