Familien Atom – Anmeldelse

Familien Atom – Anmeldelse

// Sponsoreret indlæg med helt egne ord og meninger //

Wow! Der er store forventninger til “Familien Atom” fra Egolibris: https://www.shop-egolibris.dk/, som jeg skal anmelde for http://momstertest.dk/ – Bogen, der har til formål at give børn en tidlig og sjov introduktion til fysikkens verden.

Min egen introduktion til fysikkens verden, startede da fysik kom på skemaet i folkeskolen. Her havde jeg travlt med at sladre med veninderne på bagerste række, grine af læreren, der lignede julemanden og måle højden på vores Buffalo støvler – Så desværre var der ikke helt så meget tid til at lære fysik, når det andet også skulle passes.

Heldigvis har forfatteren Jakob Lund Pedersen taget højde for de teenagepiger, der nu er blevet voksne og har skiftet Buffalo støvlerne ud med mand og børn.

Første side i bogen, henvender sig nemlig til de voksne og giver en lille opsummering af atomer og deres opbygning (Der så alligevel får en klokke til at ringe – Pyha, så spildte “julemanden” da ikke helt sin tid tilbage i folkeren). Samtidig er der en fin introduktion til karaktererne i bogen og hvorfor de hedder det, de hedder og opfører sig som de gør – Hurra for det, ellers ville det blive en enorm kedelig spørgetime for Louie efter at have læst bogen.

Som skrevet er forventningerne høje – Min lille mand skal lære om fysikkens verden!

Jeg fortæller Louie, at vi skal læse en bog og snakke lidt om den bagefter – Den er han total med på.

“Hvad handler den om, mor?”

“Den handler om en lille dreng, der prutter sin familie væk”.

Her ved ALLE, der har været i selskab med en 5 årig dreng, hvilken reaktion, der kommer – Prutter ER bare sjove, når man er 5 år gammel. Men okay, bogen er nu allerede godkendt og det er jo en god start.

Men det er jo ikke kun ham, der skal godkende den – Jeg får også lov og jeg kan altså ikke blødgøres med prutter.

Men det behøver jeg heldigvis ikke at blive.

Kender du de bøger, der fylder så meget i skødet, at man næsten ikke kan skifte side, hvis man sidder tæt og hygger? Eller de bøger, der simpelthen er så store og tunge, at de bliver ved med at falde ned i hovedet på én, når man prøver at læse en godnathistorie samtidig med man ligger i juniors seng og putter? Der er selvfølgelig også de bøger, der er så små, at man er tvunget til at holde dem oppe hele tiden og ender med sovende fingre og krampe i armene, for at junior kan følge med på siderne og se billederne – Dem kender jeg og de er faktisk hamrende irriterende. Luksusproblemer, I know, men det er altså et irritationsmoment herhjemme.

Og det kan åbenbart undgås, da Jacob og https://www.shop-egolibris.dk/ har fundet en rigtig fin størrelse til bogen – Den kan nemt ligge i skødet og junior kan sidde helt tæt (det er bare med at nyde det, så længe de gider) og størrelsen fungerer rigtig godt, når man ligger og putter i sengen. Skulle man alligevel tabe den i hovedet, gør den heller ikke så meget skade med den fine størrelse.

Louie og jeg får læst bogen – Wow, der er mange prutter.

Faktisk ender lille Proton med at redde sine forældre, ved at lave en prutsky, de kan lande sikkert på – Der kom lige en spoiler, men håber du klarer den.

Her reddes dagen lige med en prut-sky                   Louie´s favorit passage

Selvom jeg faktisk er blevet total snerpet på mine gamle dage og slet ikke synes, at prutter er sjove, må jeg indrømme, at jeg synes historien er meget sød.

Louie er selvfølgelig helt tosset med at lille Proton prutter, så taget ryger af huset og der bliver helt tåget, men faktisk gav den også mere end billige prut-grin.

Bagerst i bogen, er der nogle sider, hvor man lige får forklaret atomer i børnehøjde (eller voksenhøjde, hvis man ikke lige fulgte med i folkeren) og det var faktisk mere spændende for Louie end jeg havde troet.

Louie er en kvik dreng, med et godt hoved og har maaaaange spørgsmål om aaaaaalt – Men han har også krudt i røven og tingene kan hurtigt blive lidt kedeligt, hvis interessen ikke lige er der. Men “atomer i børnehøjde” indbød faktisk til sjove spørgsmål og fangede hans interesse længere end jeg havde regnet med. Han hentede også et forstørrelsesglas, for at tjekke om de der atomer nu var så små, som han lige havde fået af vide – Kritisk type, der ikke bare tager Jakobs ord for gode varer, tænker jeg.

“Atomer – For børn”, som der står bagerst, giver mig hurtigt lidt nervøse trækninger ved øjnene. Jeg kan desværre opleve, at der tales enormt ned til børn – Især når der skrives eller tales om noget, der måske er en smule mere svært end at tegne pindemænd og lege gemmeleg. De er altså langt klogere end man tror og jeg synes faktisk, man skylder dem en chance for, selv at gøre sig nogle tanker.

Men faktisk har Jakob skrevet en forklaring, der sagtens kan forstås af børn og samtidig er skrevet i et sprog, der henvender sig til børnene, dog uden at tale ned til dem – Det´ fedt!

Og så er der lige gjort plads til det kunstneriske gen, da junior kan tegne atomer på de bagerste sider – Det var et stort hit hos Louie, der havde droppet forstørrelsesglasset og jagten på atomer og nu kunne sidde og hygge med farveblyanterne.

For jeg vil ikke anbefale at bruge tuscher til at tegne atomerne. Siderne er for glatte og for tynde, synes jeg. Det vil ende med udsplattede atomer og partikler, der er gået igennem siderne – Og det ville være synd for den fine bog. Jeg ville måske anbefale Egolibris og Jakob, at de prøvede med nogle tykkere og matte sider, da farveblyanterne virkelig skal moses ned i papiret, for at kunne ses. Og når man nu har fået en god idé til at inddrage junior, er det synd, at det ikke bliver helt optimalt – Louie måtte, i hvert fald, skifte blyanterne tit og brokkede sig lidt over, at det var svært at få farven frem på papiret.

Men når det så er skrevet, er det faktisk også det eneste, jeg vil “brokke” mig lidt over.

Louie var vild med bogen: “Jeg synes den er dejlig og vil gerne læse den igen” – Den sætning gik lige i hjertet og kunne opveje prut-humoren, der ellers havde haft overtaget.

Anna Sigismund har sørget for de fineste illustrationer med lækre farver og en super fin streg, der virkelig komplimenterer bogen og gør den endnu mere interessant for junior.

Om Louie ender med at blive atomfysiker efter at have læst denne bog, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan ærligt sige, at han endnu ikke havde anet, hvad et atom er, hvis ikke vi havde læst bogen. Det er ikke atomer, Newtons love og det periodiske system, der lige sludres om, når der køres spaghetti med kødsovs ind til aftensmad. Dermed ikke sagt, at vi er total uciviliserede herhjemme og ikke taler om andet end forældremøder, madplaner og gummistøvler, men mere, at vi ikke havde taget dette emne op, hvis ikke vi havde læst denne bog.

Den er go´kæænt

Er du nysgerrig og kunne du tænke dig, at introducere junior til fysikkens verden?

Så skal du heldigvis kun sove 9 gange, indtil du kan få fingrene i “Familien Atom” fra Egolibris – Du kan nemt hoppe ind her og smide den i kurven med det samme: https://www.shop-egolibris.dk/familienatom. Du skal kun slippe en 100-mand for bogen og det er altså en rigtig fair pris for en bog, der indbyder til både grin (PRUUUUT!), læring og gode snakke.

 

 

 

 

 

 

 

Bare 5 minutter mere

Bare 5 minutter mere

Her har været stille – Meget stille.

Normalt er her ikke stille og normalt er her faktisk morsomt at være, men lige nu, er her både stille og absolut ikke morsomt.

Jeg har mistet min far.

Jeg er en voksen kvinde med både mand og barn – Men lige nu, føler jeg mig som en utrolig trist lille pige og er fyldt med en sorg, der simpelthen skærer i mig og gør så ufatteligt ondt.

Min far blev 75 år. Han lagde sig i sofaen for at slappe af og vågnede ikke igen.

En måde, mange sikkert vil mene er den helt rigtige, når tiden er inde. Og nogen vil måske endda mene, det kan hjælpe med at komme hurtigere over sorgen og komme videre.

Men sandheden er, at jeg savner ham så forfærdeligt meget og ville have gjort alt for bare 5 minutter mere.

5 minutter mere, hvor vi kunne have hulket af grin over Ørkenens Sønner.

5 minutter mere, hvor jeg kunne høre ham brokke sig over fodboldspillere, der havde mere travlt med at filme end spille fodbold.

5 minutter mere, hvor jeg kunne høre om hans festlige unge dage.

5 minutter mere, hvor jeg kunne høre om naboens datters fætters kusines søn, der endelig havde fundet den cykel, der var blevet stjålet.

5 minutter mere, hvor jeg kunne høre ham forklare, hvad spidsen af en jetjager rent faktisk koster.

5 minutter mere, hvor jeg kunne bede ham skrue op for høreapparatet, så jeg ikke skulle råbe.

5 minutter mere, hvor jeg kunne se, hvor stolt han var af Louie.

5 minutter mere, hvor vi kunne grine højlydt af, at han havde 20 par læsebriller og alligevel aldrig kunne finde et par.

5 minutter mere, hvor jeg kunne være så imponeret, af hans evne til at holde sig opdateret indenfor alt, hvad der rørte sig indenfor teknik og revision.

5 minutter mere, hvor jeg kunne høre ham have dybe samtaler med min mand.

5 minutter mere, hvor vi kunne drikke kaffe og spise prinsessestang.

5 minutter mere, hvor jeg kunne bruge tid på at lukke hans skabe og skuffer, der altid stod åbne.

5 minutter mere, hvor jeg kunne smile lidt for mig selv, når han igen sad og pillede i knapperne på sin skjorte.

5 minutter mere, hvor jeg kunne grine lidt af, at han synes jeg ligner Stéphanie Surrugue, der i hans verden, er den smukkeste kvinde.

5 minutter mere, hvor jeg kunne bekymre mig lidt over, at han stadig arbejdede så meget.

5 minutter mere, hvor jeg kunne klaske mig på låret af grin, når han fortalte hvordan han havde klippet alle elastikkerne ud af sine sokker, fordi de strammede.

5 minutter mere, hvor jeg kunne nyde godt af hans gode og velmenende råd.

5 minutter mere, hvor han igen kunne understrege, hvor meget 1 milliard var og nærmest lød overrasket hver gang han forklarede, at det var 1000 millioner.

5 minutter mere, hvor jeg kunne irritere mig over, at han spiste så langsomt, at man altid skulle vente på, at han blev færdig.

5 minutter mere, hvor jeg kunne nyde alle de billeder, han havde hængende af børnebørn, mine søstre og jeg.

5 minutter mere, hvor jeg kunne grine af, at han altid skulle fægte rundt med armene, når han talte – Og gerne med noget i hænderne.

5 minutter mere, hvor han kunne give Louie en kæmpe bøtte med slik.

5 minutter mere, hvor jeg kunne se, hvor stolt han var af mig.

5 minutter mere, hvor jeg kunne skraldgrine af, at han ville have begravet sin amputerede storetå i kolonihaven og skrevet et skilt: “Her hviler Knuds storetå efter 72 år”.

5 minutter mere, hvor jeg kunne have hørt om alle de skønne mennesker, han havde omkring sig.

5 minutter mere, hvor jeg kunne se hans glade ansigt, når han kunne slå sin krykke ud i et snuptag.

5 minutter mere, hvor vi kunne grine så voldsomt af Tømmerflåden med Kjeld og Dirch, at der ingen ord kunne komme ud af munden på os og tårerne trillede ned af kinderne.

5 minutter mere, hvor jeg kunne kramme ham, holde hans hånd, nusse hans kind og fortælle ham, hvor meget jeg elsker ham.

5 minutter ville slet ikke være nok – Men jeg ville gøre ALT for bare 5 minutter mere med min far.