Hvad med du lige talte pænt og opførte dig ordentligt?

Hvad med du lige talte pænt og opførte dig ordentligt?

Dette indlæg er skrevet af et virkelig surt fruentimmer!

Et fruentimmer, hvis bæger ikke blot har fået den berømte sidste dråbe – Det er nærmere en tsunami, der er skyllet ind over mit bæger og virkelig har bragt mit pis i kog.

Smid stængerne op, lav en kop kaffe og sæt mobilen på lydløs – Dette indlæg bliver langt, for jeg har sgu brug for at komme af med noget luft!

Som overskriften siger, handler dette indlæg blandt andet om at tale pænt – Lad mig bare slå fast, jeg taler ikke pænt, når jeg virkelig ruller mig ud.

Mit sprog kan få selv den værste bodegafætter til at rødme og sige: “Ahhh, sku´ vi nu ik´ lige?”, samtidig med han kigger sig bekymret omkring, for at se, om nogen skulle have hørt de uhyrligheder, der netop forlod mine læber.

MEN!

Selvom jeg kan ord, der aldrig bør gentages og kan tale i et lydniveau, der får hunde til at gø – Så taler jeg altså pænt.

For der er dælme kæmpe forskel på at sige bandeord og få voksne mænd til at rødme og så på at være et røvhul!

Og jeg er altså ikke et røvhul!

Jeg er godt opdraget hjemmefra (TAK, Mutti) og respekterer andre mennesker, deres meninger og holdninger. Jeg kunne aldrig drømme om at tale nedladende, grimt eller decideret ondskabsfuldt til folk, der intet har gjort mig – Og især ikke til helt fremmede mennesker.

“Kommer du til sagen eller vil du bare fortsætte med at rose dig selv?”

Ja ja, det var blot for at understrege, at man altså ikke behøver være en idiot eller et røvhul, bare fordi man siger “sgu” og “fanden” og det, der er værre, engang imellem.

Et hurtigt kig på internettet, giver et virkelig skidt indtryk, når det kommer til kommunikation imellem voksne fremmede mennesker – Voksne mennesker, der helt uden forbehold, skriver alverdens modbydeligheder afsted mod folk, de aldrig har mødt.

(Jeg tillader mig at fokusere på de voksne i dette indlæg, da børn og unge trods alt kan skyde noget af skylden på frontallapperne, der ihærdigt prøver at blive færdigudviklede)

Gang på gang, kan jeg blive fuldstændig målløs (og det sker virkelig ikke tit), når jeg falder over disse kommentarer.

Mine tæer kramper simpelthen så hårdt, at de næsten ikke kan rettes ud igen, og jeg ender sgu snart med at ryge 2-3 størrelser ned i sko.

Jeg sidder i bedste “oh no, you didn´t” pose, når endnu en idiot skal gøre sig bemærket på nettet og straks fyrer den ene latterlige kommentar af efter den anden.

Jeg ruller øjnene helt tilbage i baghovedet, da jeg IGEN læser sætningen: “Altså her i Danmark har vi ytringsfrihed, så jeg siger hvad det passer mig”.

Jamen for helvede da, din idiot! Der er sgu da forskel på ytringsFRIHED og ytringsPLIGT – Slå det eventuelt op i en ordbog og udvid din horisont.

Okay okay, jeg er virkelig et surt løg lige nu, I know – Men er jeg den eneste, der bare er skide træt af internetkrigere, der kæmper for deres ret til at være idioter? Folk, der er fuldstændig ligeglade med, at de tromler folk ned, med deres total uacceptable attitude og deres “hvis ikke man kan klare at få kritik, skal man lade være med at smide ting på nettet” kampråb, der gjalder igennem hele internettet.

“Min indekat er desværre løbet væk – Er der nogen, der har set den? Den er sidst set omkring Østre Ballevej 19”

Et meget almindeligt opslag på Facebook efterhånden, hvor mennesker henvender sig til andre mennesker, for at få hjælp.

Kriger 1: “Katte er naturlige vilddyr og vil aldrig kunne vænne sig til at blive indekatte – Det er derfor den er løbet væk”.

Åh, hvor bliver jeg dog glad for at læse ovenstående – Så er det jo faktisk en god ting at MisMiv er stukket af, så hun kan udleve sin længe ventede drøm om at blive vilddyr.

Kriger 2: “Måske du skulle lukke dine døre”?

Hvad siger du? Kan de der rektangulære tingester, der sidder fast i dørkarme lukkes?

Kriger 3“Man må slet ikke have kat i lejlighederne på Østre Ballevej.”

Tusind tak for den information – Så kan jeg jo heldigvis være ligeglad med, om MisMiv vender tilbage.

Er der virkelig ikke én hjernecelle, der lige stopper op og råber: “Timeout, guys! Vi bliver sgu lige nødt til at tænke det her igennem – Er vi sikre på, at hun virkelig har brug for de her kommentarer, når hun egentlig bare spørger om folk har set hendes kat?”

Og hvis der rent faktisk var én hjernecelle, der havde nosser nok til at gå mod strømmen, blev den så overrumplet af de 3 andre, der straks var i gået i battlemode: “Nej for helvede, madammen har smidt et opslag på nettet, så er det vores PLIGT at skrive et eller andet, der slet ikke hjælper med at finde MisMiv.”

Ja, jeg kan naturligvis godt forstå, at det er UTROLIG vigtigt, faktisk livsnødvendigt, at der lige smides en kæk bemærkning ind – Der er jo ytringsfrihed her i Danmark. #facepalm

Men ved du hvad vi også kan have i Danmark?

Empati for andre mennesker, respekt for andre mennesker OG evnen til at scrolle elegant videre, hvis et opslag ikke har din interesse.

Men det er åbenbart en utrolig svær bevægelse, den der med at scrolle ned – Måske er man bange for at brække fingeren, hvis man forsøger sig?

Og så er det naturligvis meget nemmere, at sætte sig ned og skrive en flabet bemærkning til en fremmed dame, der bare gerne vil vide, om nogen har set hendes kat. #facepalmnumbertwo

Der er dog forskel på internetkrigerne.

Der er ovenstående, som reelt set er harmløse, men med ligeså meget medfølelse, som 3 tomater på række.

Så er der de internetkrigere, der har gjort det til deres fornemmeste mission, at tilkendegive deres meninger på trods af, de overhovedet ikke blev spurgt og simpelthen ikke er i stand til at give ordentlig konstruktiv kritik.

“Her er lidt billeder af min nyindrettede stue.”

Et eksempel på et opslag i en facebookgruppe, hvor man kan inspirere hinanden indenfor boligindretning.

Kriger 1: “Total upersonlig stil – Må det ikke så ud som om der bor nogen?”

Nej, mit hjem må ikke betrædes eller bruges. Huset er udelukkende købt for at tage pæne billeder til Facebook og Instagram.

Kriger 2: “Puha, godt det ikke er mig, der skal opholde mig i sådan et sterilt udseende område”

Øv bøv, her havde jeg sgu ellers lige tænkt at invitere dig på te og hindbærsnitter – Oh well.

Kriger 3: “Du har da virkelig fået kastreret din mand, når han har sagt god for den farve på væggen.”

Ja, først sagde han nej, men så hentede jeg saksen – “klip klip”, 1 stk. rosa væg til mig.

Ovenstående er et skræmmende eksempel på, at nogle mennesker føler de kan tillade sig alt bag en skærm.

Det er gruppen af krigere, der er overbevist om, at deres meninger er uundværlige og de faktisk gør verden en tjeneste, ved at skrive deres uforbeholdne meninger.

Skulle der så komme en enkelt kommentar til deres, der pænt informerer om, at man synes det er lidt grove løjer, så skal du sgu se en kriger i aktion.

”Hvis man smider billeder op på internettet, må man da tage den kritik, der kommer, med – Eller skal det bare være en omgang rygklapperi herinde?”

Fald lige ned, kriger – Ingen har sagt, du ikke må kommentere på opslaget eller komme med din mening.

Men hvis du så gerne vil kommentere på et opslag, der tydeligvis ikke er din smag, kunne du måske bruge 2 minutter på at formulere en kommentar, der i det mindste ikke gør en fremmed ked af det og får dig til at fremstå som en komplet douchebag.

Måske tager personen det helt stille og roligt, men der kan altså også sidde en helt fremmed, det bliver enormt såret over ovenstående kommentarer.

Det er ikke alle, der har så meget attitude som dig – For du må jo være en rigtig badass med den indstilling. #facepalmnumberthree

Vi kan nok alle blive enige om, at krigere som ovenstående, burde prøve at kravle et par skridt op af “sociale færdigheder” stigen og nyde udsigten derfra.

Men der er desværre endnu et eksempel, jeg gerne vil nævne.

Og her er der ikke blot tale om internetkrigere – Her er der også tale om deciderede røvhuller!

Javist, nu taler jeg selv dårligt om andre mennesker – Men tjek lige det her!

(Min veninde har givet tilladelse til at poste dette screenshot)

Her prøver min veninde at købe en sofa – Hun vil dog gerne lige se et enkelt billede af HELE sofaen, inden hun beslutter sig helt.

Ja ja, hvad fa…. bilder hun sig da også ind, sådan at spørge ind til flere billeder – Det er jo en designersofa til 15.000 kr., som hun tydeligvis (ifølge sælger) ikke har råd til og burde lade være med at savle over. #facepalmnumberfour

Tænk engang, at et fremmed menneske, simpelthen mener det er okay, at man skriver sådan!

Måske har han fået et hav af useriøse henvendelser og er ved at være en smule træt – Men det retfærdiggør da på ingen måde, at min veninde skal have sådan en uforskammet besked smidt afsted, når hun meget pænt spørger om ekstra billeder – Den må han da tage med dem, han faktisk har en god grund til at tro, kunne være useriøse.

Her er tale om de internetkrigere, der virkelig er på krigsstien – Krigere, der er fuldstændig ligeglade med folks følelser og gerne tager kampen op, for at få prisen som “douchebag of the year”.

De tromler henover slagmarken med tastaturet hævet højt i luften og forsøger at få, så mange som muligt, pløjet ned i kampen.

“Min søn er lige flyttet ind på hans eget værelse – Er så tilfreds med resultatet.”

Igen et opslag, der tit kommer i diverse grupper jeg er medlem af på Facebook.

Kriger: “Godt jeg ikke er barn hjemme hos jer! Det må være forfærdeligt at være barn hos jer og sidde i sådan et farveløst værelse. Det barn bliver, ifølge studier, aldrig glad og kan ende med at udvikle både depression og angst.”

Her tror du så, at jeg overdriver helt vildt – For sådan er der jo aldrig nogen, der vil kommentere på et billede af et børneværelse og til et fremmed menneske, vel?

Øh jo! Ovenstående er en næsten identisk kommentar, som jeg faldt over i en gruppe.

Da jeg vender tilbage til opslaget, efter at være gået total i brædderne af forargelse, fortsætter krigerne kampen imod den modstandere, der prøver at afslutte krigen.

Modstander: “Jeg tror nu nok, barnet skal klare den, selvom væggene er hvide og sengetøjet er gråt – Mon ikke det farverige legetøj ligger i en skuffe, hvor det kan tages frem ved behov?”

Kriger: “Her i Danmark har vi ytringsfrihed (#facepalmnumberfive) og jeg skriver hvad der passer mig. Når folk poster billeder, må de også tage imod den kritik, der kommer og jeg synes altså, det værelse er forfærdeligt. Det er folk som jer, der aldrig burde have været forældre, når I fokuserer på at indrette udstillingsværelser til jeres børn, i stedet for at give dem kærlighed og tryghed – Føj, siger jeg bare!”

Modstander: “WOW!”

Sådan fortsætter krigen, der næsten kan gøre kampen om Troja til skamme, indtil en administrator får slettet opslaget.

Jeg er RYSTET! Virkelig rystet!

Der sidder simpelthen mennesker derude, der helt oprigtigt føler, de har alverdens rettigheder til at nedgøre, chikanere og mobbe andre mennesker. Mennesker, der simpelthen vil dømme en fremmed kvinde som dårlig mor, fordi hun har hængt et gråt gardin op på sit barns værelse og gemt legetøjet i en skuffe. Mennesker, der tillader sig at skrive nedladende til folk, der ønsker at få hjælp og er ekstremt sårbare i den situation. Mennesker, der elsker at starte en diskussion og bare vil være på tværs, på trods af, der aldrig er blevet bedt om deres mening. Mennesker, der mener det er en menneskeret at chikanere fremmede folk, fordi de har andre meninger og tør at gå imod strømmen – Jeg kunne blive ved, desværre!

Med dette indlæg, forventer jeg ikke at redde verden fra alle typer internetkrigere – Det ved jeg godt, er en håbløs kamp, da der altid vil være douchebags på nettet.

Jeg mener absolut heller ikke, at man aldrig må kommentere og komme med sine meninger. Jeg mener egentlig bare, at nogle mennesker bør trække i håndbremsen, når fingrene kilder for at kommentere på et eller andet.

Forestil dig, at din kommentar, er en virkelig samtale face to face – Har du så stadig lyst til at fortælle den fremmede kvinde, at hun er en dårlig mor grundet hendes valg af gardiner eller ligner en hval i bikini, fordi hun vejer 5 kg for meget og har strækmærker?

Hvis du stadig gjalder rundt på slagmarken efter ovenstående spørgsmål, så er du sgu desværre tabt, tænker jeg – Jeg beklager, jeg har spildt din tid med dette indlæg.

Jeg ønsker egentlig bare, at folk lige finder lidt pli og empati frem fra godteposen og prøver at opføre sig ordentlig overfor andre mennesker – Smid “ytringsfrihed VS. ytringspligt” på losseren og få nogle saglige diskussioner, hjælp din nabo med at finde MisMiv, scroll videre, hvis du synes det er et grimt værelse, ti stille, hvis du ikke er blevet bedt om din mening og du blot vil starte en negativ diskussion, lad vær med at chikanere mennesker, der ikke ligner dig eller er din type og tag så lige og tal pænt og opfør dig ordentligt!

Tænk dig nu om – Lad nu den ene hjernecelle, der står bagerst og råber: “Pick me, Pick me”, få ordet – Måske er den ret fornuftig og har noget godt på hjerte.