Velkommen til Louie

Da jeg startede denne blog, havde jeg en snak med Henrik omkring dét, at udstille sig selv på både godt og ondt.

Jeg forklarede ham, at det ikke kunne undgås, at der til tider ville være indlæg, der omhandlede både ham og Louie.

Dette var han heldigvis meget indforstået med og jeg forklarede, at jeg naturligvis aldrig ville skrive grimt om Louie, vise pinlige billeder eller gøre ham forlegen når han blev ældre og selv kunne læse med.

Oh well, 2 ud af 3 er vel også ret godt gået – Dagens indlæg skal nemlig handle om Louie.

Eller,  nogle af de smukke, sjove, pinlige, skønne, tåkrummende og helt fantastiske ord, der er kommet ud af munden på ham, de sidste 5 år.

Velkommen til Louie – Tag godt imod ham!

1:

Jeg har lavet denne krone til dig, mor, fordi jeg synes du er så smuk”

Kronen var lavet af et LEGO stakit – Virkelig fin, men utrolig upraktisk.

2:

Vi legede hospital og Louie spørger, om jeg er meget syg.

Ja,” svarer jeg, mens jeg tager mig til panden og lader som om jeg er virkelig syg.

Der lyder et ordentlig brag fra Louies bukser og knægten udbryder, med det største smil på læben:

Der slog jeg lige en brandskid og nu er du endnu mere syg.”

Af hjertet tak, kære skat!

3:

Efter at jeg havde tabt et spil Mario, lægger Louie sin arm omkring mig og siger:

Bare rolig, mor, du vandt bare en lille smule og du må stadigvæk gerne være med.”

Det er virkelig cheerleading på højt plan!

4:

Louie og jeg taler om kærlighed og jeg forklarer ham, at folk bliver rigtig glade, hvis man siger “jeg elsker dig“.

Ja, og hvis man siger lort, bliver de ikke så glade.”

Næh, sikkert ikke, min dreng.

5:

Jeg spørger Louie, hvad det første han skal gøre når han vågner – Her hentyder jeg til, at han skal tisse.

“Vække mor, så vi kan lege Hulk.”

Ja ja, men EFTER du har tisset – Ellers bliver jeg til HULK.

6:

Louie leger med en kammerat og kaster rundt med en hoppebold.

Jeg har flere gange bedt dem lade være, da den kan smadre et eller andet. Men da de alligevel fortsætter, tager jeg hoppebolden og lægger den væk.

Louie til sin kammerat: “Den bold ser vi aldrig igen”.

Kammerat til Louie: “Din mor er ond”.

Why, thank you – Små skiderikker!

7: 

Mor, du er den bedste og dufter af jordbær“, lyder det smukt fra drengen.

2 sekunder senere:

Og blod.”

Wow!

8: 

Vi taler om mors dag og Louie spørger, hvad jeg skal lave den dag. Forklarer at jeg ikke skal lave noget særligt, men det er en dag, hvor man kan fortælle sin mor, at man elsker hende rigtig meget.

Louie: “Og kysse hende rigtig meget!

Han er hermed tilgivet for ovenstående blod-ting.

9: 

Louie er lagt i seng og råber pludseligt: “Hvordan smager ørevoks?”

Fortæller ham, inde fra stuen, at det smager dårligt.

Men HVORDAN smager det?

(Her ved alle, der bare har haft den mindste smule at gøre med børn, at denne diskussion ikke stopper foreløbigt.)

Fortæller ham igen, at det smager forfærdeligt, men at han må smage, hvis han er så nysgerrig.

Louie, 2 sekunder efter:

AD AD AD!”

Hvornår lærer de at lytte til deres kloge mødre? (Du behøver ikke kommentere “aldrig” – Jeg veeeeeed det!)

10: 

Efter jeg havde installeret et toiletbræt, der kort tid efter, gik i stykker, (bebrejder virkelig virksomheden for at have solgt noget lort – Det var i hvert fald ikke mig, der satte det forkert på, amar´!) kigger Louie meget omsorgsfuldt på mig, nusser mig på armen og siger:

Næste gang du ødelægger noget, så kald på mig – Så viser jeg dig hvordan man fixer det.”

Mega sødt af dig, skat! Og også virkelig flabet!

11: 

Fortalte Louie, at jeg havde virkelig ondt i maven.

Han krammer mig, kysser min mave og siger: “Måske noget kage vil hjælpe?”

Nogen gange kigger man bare på sit barn og tænker: “Ét eller andet har jeg sgu gjort rigtigt!”

12: 

Henrik tager en tortilla, bider hul i den, sætter den på ansigtet (jeg har aldrig været mere stolt) og siger: “Se Louie, jeg har fået klap for øjet.”

Nej, far, du har en pandekage på hovedet.”

Smask, lige i værdigheden – Der er mega potentiale i den dreng!

13: 

Louie fortalte, at de havde spist tomatsuppe i børnehaven og den smagte herregodt.

“Hvem har lært dig at sige herregodt”, spørger jeg.

“Fjernsynet.”

Fedt mand!

14: 

Louie fortæller Henrik, at han og hans kæreste har kysset hinanden nede i børnehaven. Henrik spørger om de kyssede hinanden på munden.

Ja, og det var rigtig ulækkert!”

Ja ja, bare vent min dreng.

15: 

Louie: “Ved du hvorfor Gud satte to mennesker på jorden?”

Mig: “Nej, hvorfor?”

Louie: “Fordi han kedede sig.”

Faktisk en pissegod forklaring!

 

Måske er det kun mig, der synes at ovenstående er skide skægt, fordi det er min egen knægt.

Måske synes du faktisk også, at ovenstående var skide skægt.

Måske har du absolut ingen mening om ovenstående.

Måske har du selv børn, der virkelig rammer plet engang imellem.

Måske synes du, det er total grænseoverskridende for mit barn at poste dette indlæg. I så fald kan du være ganske rolig – Jeg er sikker på han vokser op og får både humor og hår på brystet, så jeg tror han klarer den.

Ligegyldigt hvad, så smid mig endelig en kommentar – Især, hvis du har sjove børn!

Skulle hilse fra Louie – Især hvis han vidste, jeg skrev dette indlæg.

6 comments / Add your comment below

  1. Børn er altså sjove!

    Jeg har tre drenge (på hhv. 5 år, 21 mdr og 21 mdr) og min yndlings kommentar til dags dato er fra min ældste, da han var omkring de 3 år; vi sidder og peger på kropsdele og jeg peger på min mave, helt nede ved navlen. “Hvad er det?” – “Dine bryster!” udbryder han glad.

    ØHJOTAK. Ved godt de er trukket lidt sydpå men SÅ langt nede sidder de fandme ikke endnu.

    1. Ha ha ha ha, hvor er det sjovt. 😂😂
      Tror jeg pissede lidt i bukserne af grin. 😂😂
      Tak for at læse med og dele en skide sjov historie – Er sikker på, der er masser af dem med 3 skønne unger. 😊❤️

  2. Som altid pisse underholdende og Louie er en skøn knægt .. ham kan du sq godt være stolt af .. og dig selv og Henrik fir at have lavet ham 😉
    Børn er bare noget af det herligste
    Min datters niece , som jeg passer tit, sagde en dag til mig : Jeg kan så godt li dig, jeg vil gerne beholde dug så du må ikke blive død endnu 😂😂
    Skide sødt men samtidig tænkte jeg ; Hey lillle flab, så gammel er jeg sq hellere ikke , vel? 🤨

    1. Åh, hvor er du skide sød!
      Vi er også meget glade for ham – Nogle dage mere end andre. 😂😜

      Ha ha, hvor er hun skøn – Elsker børn og deres umiddelbare tilgang til alt. 😂😂😂

Skriv et svar