Fars dag

Fars dag

I dag er det fars dag og alle sociale medier er proppet med taknemmelighed, for de skønne mænd, der dagligt gør en forskel i vores liv.

Herhjemme har vi også en far – Min skønne mand, der er far til vores skønne søn.

Mit indlæg i dag, vil handle om den mand, jeg har delt alt med, de sidste 13 år.

Det bliver pladderromantisk, lidt tarveligt men fyldt med kærlighed – Ligesom han fortjener.

Hvordan vi mødtes, spørger du? Ja tak, den historie vil jeg da gerne fortælle.

Det var en skøn dag i maj 2005 – Solen skinnede fra en skyfri himmel, fuglende fløjtede og alt var smukt i parken, hvor vi begge sad.

Vores øjne mødtes på tværs af alle mennesker – Tiden stod stille. Vi gik imod hinanden med vores blikke fastholdt – Det var skæbnen. Vi mødtes, vi tog hinandens hænder og vidste med det samme, at vi skulle dele resten af vores liv sammen.

En smuk historie, vi en dag kan fortælle videre til vores børnebørn.

Den er, i hvert fald, smukkere end de historier, hvor man mødes i en halv- (okay, måske hel) brandert på Buddy Holly (et diskotek, til jer, der ikke aner hvad det er), kysser lidt, lader fyren sove på sit hårde trægulv og derefter bliver kærester.

Nuvel, de historier findes vel også, hvis man ikke er så heldig, at have en pladderromantisk historie som vores – Du er naturligvis velkommen til at låne den pladderromantiske historie, hvis du ligesom os, mødtes på en knap så romantisk måde.

Selv tak.

Når man vågner dagen derpå, og ser at den stakkels fyr har sovet en hel nat på dit hårde trægulv (på trods af, at der var et blødt tæppe i gangen, han måske kunne have sovet på), så ved man, at interessen er der (eller han var for nærig til at tage en taxa hjem).

Derefter gik det stærkt.

Ca. 2 måneder senere flyttede han ind (og fik derefter en plads i sengen, i stedet for det hårde trægulv) og 1½ år efter, blev vi gift i mine forældres have.

Det er 13 år siden, jeg mødte kærligheden en nat på Buddy Holly (ja, du havde nok luret, at det var den rigtige historie – The secret is out) og for 5 år siden, blev han opgraderet til far.

Han har hver dag gjort en forskel, krydret med sarte undertoner af, at drive mig til vanvid.

  • I 13 år har han krænget strømperne af fødderne og efterladt dem i en sirlig klump, der gør dem umulige at vaske.
  • I 13 år har han taget så enormt store bidder af sin mad, at jeg hver dag er bange for, at han blive kvalt under hvert måltid.
  • I 13 år har han snorket så højt, at huset ryster og nabolagets hunde gjalder.
  • I 13 år har han fortalt utrolige dårlige vittigheder og grinet højlydt af dem.
  • I 13 år har han endnu ikke fundet ud af, hvordan bestikket skal stå i opvaskeren.
  • I 13 år har han sjasket og plasket badeværelset til med vand, hver gang han går i bad.
  • I 13 år har han givet mig blomster 4 gange.
  • I 13 år har han stadigvæk ikke helt forstået, at man skal ind i alle krogene, når man støvsuger.
  • I 13 år har han introduceret mig til de værste film og sportskanaler.

Ovenstående er blot et lille udpluk af de ting, der driver mig til vanvid dagligt.

Men ved du hvad?

Det er fuldstændig ligegyldigt – Og her er hvorfor:

  • I 13 år har han vasket lige så meget tøj (måske mere endda), som jeg har.
  • I 13 år har han lavet mad hver dag og er bare blevet endnu bedre, for hvert måltid han serverer.
  • I 13 år har han altid taget sofaen, når det er mig, der snorker højlydt, i stedet for at skubbe mig ud af sengen.
  • I 13 år har han altid grinet af mine dårlige vittigheder og platte humor, og ladet mig blive i troen, at han synes jeg er sjov.
  • I 13 år har han fyldt og tømt opvaskemaskinen og er altid den første af os, der rejser sig for at slukke, når maskinen bipper og er færdig.
  • I 13 år har han altid slået toiletbrættet ned efter sig og båret over med mine vatpinde og vatrondeller, der gerne bare ligges på håndvasken efter brug.
  • I 13 år har han båret alle indkøbsposerne, ladet mig tage den sidste flødebolle og ladet mig sove længe de fleste weekender.
  • I 13 år har han båret over med min rengøringsvanvid og blot fulgt med, når jeg har renset emhætte og køleskab med vatpinde, for at nå helt ind i krogene.
  • I 13 år har han ladet mig vælge film, hvis vi ikke kunne blive enige og har udholdt utallige timers dårlig underholdning.

Dette er manden i mit liv!

Manden, der altid sørger for at Louie og jeg har det godt.

Manden, der hver dag gør en kæmpe forskel for os.

Manden, der hver dag får os til at grine højlydt.

Manden, der altid sætter vores behov før hans egne.

Manden, der elsker os hver dag, selvom vi dagligt sætter ham på prøve.

Manden, der altid ofrer sig for Louie og giver ham de bedste oplevelser og minder.

Manden, der elsker os ubetinget.

Dette er manden i mit liv!

Den bedste mand og far til sit barn, man overhovedet kan ønske sig – Og vi værdsætter ham hver dag.

Også når han hænger toiletrullen med papiret ind mod væggen, hænger sin jakke sjusket og skævt op på bøjlen, ikke smider Louies legetøj i de rigtige skuffer og altid vender vrangen ud på tøjet, inden det lægges sammen.

For tænk engang, at han på trods af alle mine skævheder og krav, valgte at gifte sig med mig.

For det er overhovedet ikke nemt – Det indrømmer jeg gerne.

Men han hænger i og fortæller mig endda, at han stadig elsker mig.

Og ved du hvad?

Jeg elsker virkelig også ham!