Ansigtsbehåring

Wow, med den overskrift har jeg helt sikkert fanget din opmærksomhed – Eller lige mistet dig som læser.
Jeg håber naturligvis på det første og fortsætter mit indlæg.

Jeg advarer dog om stærke mentale billeder og anbefaler dig, at sidde i trygge omgivelser når du læser nedenstående.

Jeg har længe lagt mærke til, at der stille og roligt var begyndt, at titte små hår frem på hagen – Mange af dem er lige hevet af med pincetten og så er jeg daffet videre, i den tro, at alt var godt.

Hold da op, hvor blev jeg godt nok snydt af mit eget fjæs.

Sommeren er kommet til Danmark og det betyder lange lyse dage med skønne solstråler, der blidt kærtegner vores hud.
Øh nej!
I mit tilfælde kom de skønne solstråler forbi og sagde:
“Hej med dig, skæggede dame – Skal vi lige få lyst den hage op, så alle kan se de lange hår, der kæmper om den, efterhånden, trange plads.”

En utrolig kedelig og ubehøvlet velkomst fra det, der virkelig skulle være en fornøjelse efter en lang vinter.

Nåh, tilbage til min ansigsbehåring (virkelig en sætning, man ALDRIG havde håbet at skrive) og min kommende kamp mod denne.

Jeg var virkelig opsat på at vinde denne kamp – Håret skulle ned med nakken, have en røvfuld og virkelig forstå, at det på ingen måde var velkomment.

Badeværelset dannede rammen om kampen, der dog skulle vise sig at blive en del mere udfordrende end først ventet.
Udstyret med enorme mængder voksstrips, marcherede jeg i kamp.

Vruushh, svip, riiiiiv, var kampråbene, der gjaldede i rummet.
De blev dog hurtigt afløst af “av for satan”, “i guder, hvor det svier” og tårer, der langsomt trillede ned ad kinderne.
Jeg var ved at give op, da jeg hankede op i mig selv og mindede mig om, det snart var overstået.
Rigtigt nok!
Hagen var ryddet for hår og jeg var lykkelig.

Lige indtil…
“Hvad fanden er dét? Og dét? Og DÉT???”
Lyset stod lige på og nu kunne jeg TYDELIGT se, hvordan hårene fra hagen, havde inviteret hele familien til at flytte ind på hals, nederste del af kinder og overlæbe.
Og det stod i utrolig tydelig kontrast, i og med, at min hage var fuldstændig glat som en barnerøv.

Der var simpelthen ikke andet for, end at starte kampen op igen.
Denne gang var kampgejsten dog en anelse mere lunken, end første omgang.

Vruushh, svip, riiiiiv – i gang igen.
Denne gang, vil jeg skåne dig for de ord, der forlod mine læber – Er sikker på, jeg har opfundet helt nye ord og udtryk for smerte.

Endelig færdig!
Kampen var vundet – Hårene var væk!
Jovist, jeg lignede et overmodent jordbær, der havde fået botox.
Men et skaldet jordbær – Og det var det vigtigste.

Den resterende voks blev vasket af, aloe vera gel blev smurt på og jeg NØD mit skaldede ansigt.

Lige indtil..
Fast forward til næste morgen, sig farvel til botox jordbærret og byd velkommen til Rikke 13 år.
Jeg havde bumser overalt, hvor jeg havde vokset!!!
Og som du kan forstå, var det ikke et lille område, jeg havde bevæget mig i.

Nu var smertetårer afløst af “det er bare løgn” tårer, mens jeg gloede mig selv i spejlet.
Store røde, grimme, kløende og ømme bumser – Helt ærligt, det er der jo ingen, der har fortjent.
Især ikke mig, der dagen før havde kæmpet og vundet et stort slag, og følte mig som den sejeste kvinde i verden.

Nu stod jeg her på badeværelset og blev losset direkte tilbage til teenageårene, hvor man brugte Clearasil i litermål.

Det er nu en uge siden, jeg tog den fatale beslutning, at udfordre min ansigtsbehåring til kamp.
Der er stadig tegn efter krigen, men jeg er så småt begyndt at komme mig.
Mine nye “venner” er begyndt at forstå, at de ikke er velkomne og er ved at pakke sammen.

Og jeg har taget en beslutning:
Fremover må jeg bare gøre noget ud af min ansigtsbehåring og rumme hele “herligheden”.
Jeg tænker måske en fletning eller to, nogle lyse striber eller balayage, der jo er så populært nu til dags.
For ovenstående kommer IKKE til at ske igen – Den kamp er tabt.
Ikke mere vruushh, svip, riiiiiv til mig, ikke flere grimme bumser, ikke flere smertetårer – Næh nej, så hellere investere i en flot kam, tage en tur til barberen, vinde Melodi Crand Prix eller melde mig til det nærmeste cirkus.

Hvilken style, bør jeg gå med?
Tjek billederne ud og afgiv gerne din stemme.

Er der andre, der har været samme tur igennem?
Og har du gode råd eller vil du bare tages i hånden og følges med mig i cirkus?
Kunne være hyggeligt, hvis vi var flere om jobbet, tænker jeg.

Hav en super skøn dag derude!
Også selvom du har hår i fjæset. 😘

32 comments / Add your comment below

  1. Vræler stadig af grin😂😂😂 med mange sjove billeder i hovedet, for H Rikke , elsker din humor

    1. Grin du bare, Mette – Men det er faktisk en meget alvorlig sag. 😜😜😂😂
      Fedt du læser med – Det er jeg virkelig glad for. ❤

  2. Det er underholdning af 1 klasse 😂😂
    Du får 5 stjerner ud af 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
    Jamen ville SÅ meget gerne have være flue på væggen i de stunder 🙈
    Og så vil jeg mene, at billede nr 4 klæder dig bedst 🙊
    Og du skylder en flødebolle søde 😉

    1. Jeg skylder SÅ meget en flødebolle. Tak fordi du læser med. ❤
      Og nr. 4 har fået flere stemmer, så det bliver nok den.
      Kombineret med en fletning engang imellem, naturligvis. 😜

  3. 😂😂👏👍 I love you 😘 Aap min overlæbe er blevet min kamp med pincet, har tænkt at ty til hårdere midler men efter denne læsning venter jeg lige lidt endnu. Går med billede 4 🤘👌😜
    Men når jeg får mod på at teste veed til ansigtet så skriver jeg lige hvordan det er gået 😅

    1. Skriv endelig, hvis du finder en metode, der ikke indebærer at skære hele hovedet af, for at få det overstået. 😊👍🏻
      Jeg er faktisk selv meget til billed nr. 4 – Det er lidt latino. 😜

      Dejligt du læser med. ❤

  4. Søde Rikke jeg vidste det ville blive en fornøjelse, sidder her og nærmest skriger af grin, mens min kollega er helt uforstående, var nødt til at læse din historie højt😂 Tak for dagens grin, synes du vil være lækker med en lang fletning😂

    1. Jeg vidste jeg kunne regne med dig. ❤En lang fletning vil være lige sagen – Tak for dit råd. 😜
      Og dejligt at kunne bidrage til dagens grin – Håber på mange flere fremover. 😊

  5. HAHAHAHHA…

    For hulan du er sjov! Det lyder PRÆCIS som mig og min hårpragt 🙂
    Jeg sørger også altid for at sidde på skyggesiden, ved selskabelighed, så ikke man får sollys i garnet (og derved retter AL opmærksomheden på håret i ansigtet)

    Hvorfor er der ikke en knap, der hedder “FØLG MIG”, så man automatisk hører om nyheder fra dig??

    1. Hvor skønt at “se” dig herinde, Debbie. 😊
      Åh, skal vi ikke bare lade hårpragt være hårpragt og komme ud af skyggen? Evt. med smart fletning – Det vil give folk noget at tale om. 😂

      Du er mere end velkommen på min Instagram, der vil jeg smide link til indlæg ind, når de er på bloggen. 👍🏻

      Ville elske at have dig med. ❤

  6. Du er og bliver en ener – og en skøn en af slagsen!!! Savner dig og dit skønne humør i LC 😢😘😘😘

    1. Hvor skønt at “se” dig herinde – TAK fordi, du læser med. ❤
      Savner også dig – Lad os snart ses! 😘

  7. Auw for….. Rikke for Filan da😣😣..🤣🤣 .. .. undskyld men det er squ sjovt..🤣🤣 .. syns nr 2 klær dig🤣🤣😘😘

    1. Ja, AV AV AV! 😂😂
      Du skal endelig ikke undskylde – Det er meningen du skal grine. 😂😂
      Jeg er faktisk også selv ret vild med nr. 2 – Et fedt motorcykel moustache, går man aldrig galt i byen med. 😜

  8. 😂😂😂
    Jeg stemmer altså for nr.1. Der er ikke mange der har sådan en hårvækst og man kan jo lige så godt nyde et par misundelige blikke, når man nu har valgt at leve som Gud har skabt os. Det er heller ikke en kamp jeg vil tage op, så lad os endelig følges i cirkus 😜

    1. Yeah, hvis der er nogen, jeg vil følges med i cirkus – Så er det dig! 😘
      Og billede nr. 1 og også ret lækkert. Fyldigt og maskulint. 😂😂

  9. Er FLAD af griiiiin!!! Dejligt indspark. Jeg har også ansigtsbehåring, så jeg stemmer på billede nr. 5!!! 😘😘

    1. Fedt du griner med – Og griner af mig. 😜😂
      Og tak for din stemme på billede nr. 5 – Det skal klart overvejes. 😜

      1. Lady shaver må være din 2. Runde i kampen. Det gør ikke ondt og sikker på at din kære mand kan lære dig at få det indarbejdet i morgenrutinen – næsten lige som at børste tænder 😃😃

        1. Ja, det kan ikke tage mange minutter at skrabe det fuldskæg. 😂😂
          Og ægtefolk, der barberer sig sammen, bliver sammen – Tror jeg. 😂😂

  10. Åhh hvor skønt 😂😂 kan lige se det hele for mig både før og efter med et skævt smil på læben – læser gerne indlæg med glæde
    Håber du har det fantastisk 😘😘😘

    1. Åh, undskyld for de mentale billeder – De kan absolut ikke være kønne. 😜
      Så fedt du læser med – Det er jeg virkelig glad for. ❤
      Har det helt fantastisk og håber det samme for dig. 😘

  11. Ha ha du er og bliver sgu den skønneste og mest hudløse ærlige kvindemenneske 🤣🤣🤣🤣😘
    Et godt råd – gå til en kosmetolog og bliv vokset, kender er godt billigt sted i roskilde, og her får man ikke bumser 🤣🤣🤣
    God søndag smukke

    1. Ha ha, ja, jeg er sgu ikke så pæn – Hverken i opførelse eller hud. 😂😂
      Ja tak, det er der mange, der har sagt men ved ikke om jeg tør. 😂😂
      Men send gerne navnet til mig. 😘

  12. Hold nu op hvor jeg elsker din måde at skrive på! Bliv endelig ved ;D

    Jeg er selv en person med masser af ‘dun’ i ansigtet, nok ikke noget andre ligger særlig meget mærke til (men jeg gør XD) om ikke andet så fjerner jeg dem med en øjenbrynsskraber – hedder de det?
    Nej mine hår kommer ikke ud som skæg ^^ og min hud, som det sidste års tid har været plaget af urenheder, har faktisk fået det ret bedre.. c:

    1. Tusind tak for ros – Du får lige en virtuel flødebolle og en møsser. 😘
      (Hvad sker der for, at der ikke er nogen flødebolle emoji? 😱)

      Måske jeg skulle prøve den dims inden jeg melder mig i cirkus. 😂

      Tak for råd og TAK fordi du læser med. ☺️☺️

Skriv et svar